Varme- og køleblandesløjfer
Der har efterhånden været fokus på energi og energioptimering i byggebranchen i mange år. Inden for IBI- og CTS anlæg har dette også været omdrejningspunktet for de fleste byggerier. Et stort skridt i den rigtige retning har været, at der i byggerierne efterhånden sættes energimålere op for hver enkelt varme- og køleblandesløjfe, så man derved løbende har mulighed for at følge med i sit energiforbrug.
For et alm. vellykket CTS- projekt udføres varme- og køleblandesløjder i 3 indledende step. Første step er at der foretages den rigtige dimensionering af køle og varmeventiler, så de enten ikke er for små eller som man desværre ofte ser, at de er for store. Andet step er at der foretages indregulering af tryk og vandmængder af VVS leverandøren ud fra beregnede værdier. Sidste step er en indregulering af CTS leverandøren ud fra de setpunkter og vurderinger, der findes på pågældende tidspunkt.
Når disse 3 step er udført, vil man oftest herefter forlade bygningen og overlade anlægget til brugeren. For at sikre bygningens fremtidige optimale energiforbrug, bør belastningen af bygningen løbende overvåges over en periode. Dvs. som et fjerde step, bør der løbende via gennemgang CTS anlæggets trendkurver følges op på om bygningen enten belastet mere eller mindre end forventet. Undlader man dette fjerde step, vil CTS anlægget alligevel ikke være optimalt energioptimeret, selvom de step-responsskemaer, der blev udført i første omgang så fine ud. Så som et step fire er det vigtigt løbende at have fokus på den daglige drift. Dvs. Hvordan er afkølingen på sine blandesløjfer, og hvordan er temperaturerne ellers rundt i bygningen.
Ventilation
Mekanisk ventilation er en af de helt tunge energislugere. Det er derfor vigtigt at bygningens ventilationsanlæg, for det første kun er i drift, når der er brug for det og dernæst, at det er korrekt indstillet. Dvs. driftstider og tryk / luftmængder skal være korrekt indstillet.
I langt de fleste bygninger styres ventilationsanlæggene efter et fast tryk eller en fast luftmængde, der er defineret ud fra, at der skal være nok luft ud til bygningens fjerneste VAV- (Variabel Air Valve) og CAV- Spjæld (Constant Air Volume). De enkelte CAV- spjæld styres autonomt og VAV- spjældene styres via målt temperatur og CO2 niveau fra rummets rumzoneregulator ud fra min.- og max. luftskifte, hvor max.- luftskifte er beregnet efter det maksimale antal personer, der forventes at være i rummet, og min.- luftskifte er typisk er ca. 30% af max.
De fleste VAV- spjæld i bygninger er vel 1/3 til 1/2 gang større end luftmængden i rummet kræver, så under normal drift med fuld belastning af en bygning, vil de fleste VAV- spjæld stå under halvt åbent grundet det høje tryk i luftkanalsystemet. Her vil ventilationsleverandører skulle ud til samtlige spjæld med en luftmængdemåler og manuelt indstille de 2 potentiometre for min.- og max. luftskifte. Her sættes max.-luftskifte typisk til et sted mellem 40-80% og min.- luftskifte sættes et sted mellem 10-25% afhængig af, hvor overdimensioneret det pågældende VAV- spjæld er.
Det koster energi at holde et højt tryk i kanalsystemet og samtidig overføres noget af energien grundet det høje tryk til støj i kanalsystemet. Så det mest optimale vil være at levere de nødvendige luftmængder i kanalsystemet med så lavt et tryk som muligt uden at slægge på komforten. Dvs. man skal tage hensyn til min. arbejdstrykket på CAV- spjæld samt sikre at evt. køle- eller varme bafler har det nødvendigt arbejdstryk.
Ved nye bygninger eller ved renoveringer af ventilationssystemet, bør man overveje at lave trykoptimering på ventilationsanlæggene. Det betyder, at ventilationsanlæggets tryk sænkes i takt med belastningen af bygningen. Ideen med trykoptimering er at kunne sænke trykket på det pågældende ventilationsanlæg indtil mindst et af VAV- spjældene er næsten eller fuldt åbent og samtidig sikre, at der er luft nok i alle rum. For at muliggøre dette skal alle rum i bygningen være udstyret med VAV- spjæld med ægte tilbagemelding i form af målerkors eller tilsvarende. Om tilbagemeldingen udføres via analog eller bus er underordnet. Dette tilbagemeldingssignal om luftmængder, føres til rummets rumzoneregulator, der styrer rummets VAV- spjæld efter luftmængde tilbagemeldingen fra samme VAV spjæld. Forinden har IBI eller CTS leverandøren indtastet luftmængde værdier for rummets min.- og max. luftmængder samt VAV- spjældets max. mulige luftmængde i alle de enkelte rumzoneregulatorers kontrollere. Derved skal ventilationsleverandøren ikke længere bruge tid på at indstille min. og max. på VAV- spjældenes potentiometre, da de alle bare skal stå på 0% for min. og 100% for max. Det vil nu være de enkelte rumzoneregulatoren, der sikrer at rummet har den korrekte luftmængde uanfægtet af belastningen i rummet.