{"id":111,"date":"2022-09-28T07:25:08","date_gmt":"2022-09-28T07:25:08","guid":{"rendered":"https:\/\/icstyring.dk\/?page_id=111"},"modified":"2022-10-10T11:11:20","modified_gmt":"2022-10-10T11:11:20","slug":"energioptimering","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/icstyring.dk\/?page_id=111","title":{"rendered":"Energioptimering"},"content":{"rendered":"\n

Varme- og k\u00f8leblandesl\u00f8jfer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der har efterh\u00e5nden v\u00e6ret fokus p\u00e5 energi og energioptimering i byggebranchen i mange \u00e5r. Inden for IBI- og CTS anl\u00e6g har dette ogs\u00e5 v\u00e6ret omdrejningspunktet for de fleste byggerier. Et stort skridt i den rigtige retning har v\u00e6ret, at der i byggerierne efterh\u00e5nden s\u00e6ttes energim\u00e5lere op for hver enkelt varme- og k\u00f8leblandesl\u00f8jfe, s\u00e5 man derved l\u00f8bende har mulighed for at f\u00f8lge med i sit energiforbrug.<\/p>\n\n\n\n

For et alm. vellykket CTS- projekt udf\u00f8res varme- og k\u00f8leblandesl\u00f8jder i 3 indledende step. F\u00f8rste step er at der foretages den rigtige dimensionering af k\u00f8le og varmeventiler, s\u00e5 de enten ikke er for sm\u00e5 eller som man desv\u00e6rre ofte ser, at de er for store. Andet step er at der foretages indregulering af tryk og vandm\u00e6ngder af VVS leverand\u00f8ren ud fra beregnede v\u00e6rdier. Sidste step er en indregulering af CTS leverand\u00f8ren ud fra de setpunkter og vurderinger, der findes p\u00e5 p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r disse 3 step er udf\u00f8rt, vil man oftest herefter forlade bygningen og overlade anl\u00e6gget til brugeren. For at sikre bygningens fremtidige optimale energiforbrug, b\u00f8r belastningen af bygningen l\u00f8bende overv\u00e5ges over en periode. Dvs. som et fjerde step, b\u00f8r der l\u00f8bende via gennemgang CTS anl\u00e6ggets trendkurver f\u00f8lges op p\u00e5 om bygningen enten belastet mere eller mindre end forventet. Undlader man dette fjerde step, vil CTS anl\u00e6gget alligevel ikke v\u00e6re optimalt energioptimeret, selvom de step-responsskemaer, der blev udf\u00f8rt i f\u00f8rste omgang s\u00e5 fine ud. S\u00e5 som et step fire er det vigtigt l\u00f8bende at have fokus p\u00e5 den daglige drift. Dvs. Hvordan er afk\u00f8lingen p\u00e5 sine blandesl\u00f8jfer, og hvordan er temperaturerne ellers rundt i bygningen.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Ventilation<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mekanisk ventilation er en af de helt tunge energislugere. Det er derfor vigtigt at bygningens ventilationsanl\u00e6g, for det f\u00f8rste kun er i drift, n\u00e5r der er brug for det og dern\u00e6st, at det er korrekt indstillet. Dvs. driftstider og tryk \/ luftm\u00e6ngder skal v\u00e6re korrekt indstillet.<\/p>\n\n\n\n

I langt de fleste bygninger styres ventilationsanl\u00e6ggene efter et fast tryk eller en fast luftm\u00e6ngde, der er defineret ud fra, at der skal v\u00e6re nok luft ud til bygningens fjerneste VAV- (Variabel Air Valve) og CAV- Spj\u00e6ld (Constant Air Volume). De enkelte CAV- spj\u00e6ld styres autonomt og VAV- spj\u00e6ldene styres via m\u00e5lt temperatur og CO2 niveau fra rummets rumzoneregulator ud fra min.- og max. luftskifte, hvor max.- luftskifte er beregnet efter det maksimale antal personer, der forventes at v\u00e6re i rummet, og min.- luftskifte er typisk er ca. 30% af max.<\/p>\n\n\n\n

De fleste VAV- spj\u00e6ld i bygninger er vel 1\/3 til 1\/2 gang st\u00f8rre end luftm\u00e6ngden i rummet kr\u00e6ver, s\u00e5 under normal drift med fuld belastning af en bygning, vil de fleste VAV- spj\u00e6ld st\u00e5 under halvt \u00e5bent grundet det h\u00f8je tryk i luftkanalsystemet. Her vil ventilationsleverand\u00f8rer skulle ud til samtlige spj\u00e6ld med en luftm\u00e6ngdem\u00e5ler og manuelt indstille de 2 potentiometre for min.- og max. luftskifte. Her s\u00e6ttes max.-luftskifte typisk til et sted mellem 40-80% og min.- luftskifte s\u00e6ttes et sted mellem 10-25% afh\u00e6ngig af, hvor overdimensioneret det p\u00e5g\u00e6ldende VAV- spj\u00e6ld er.<\/p>\n\n\n\n

Det koster energi at holde et h\u00f8jt tryk i kanalsystemet og samtidig overf\u00f8res noget af energien grundet det h\u00f8je tryk til st\u00f8j i kanalsystemet. S\u00e5 det mest optimale vil v\u00e6re at levere de n\u00f8dvendige luftm\u00e6ngder i kanalsystemet med s\u00e5 lavt et tryk som muligt uden at sl\u00e6gge p\u00e5 komforten. Dvs. man skal tage hensyn til min. arbejdstrykket p\u00e5 CAV- spj\u00e6ld samt sikre at evt. k\u00f8le- eller varme bafler har det n\u00f8dvendigt arbejdstryk.<\/p>\n\n\n\n

Ved nye bygninger eller ved renoveringer af ventilationssystemet, b\u00f8r man overveje at lave trykoptimering p\u00e5 ventilationsanl\u00e6ggene. Det betyder, at ventilationsanl\u00e6ggets tryk s\u00e6nkes i takt med belastningen af bygningen. Ideen med trykoptimering er at kunne s\u00e6nke trykket p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende ventilationsanl\u00e6g indtil mindst et af VAV- spj\u00e6ldene er n\u00e6sten eller fuldt \u00e5bent og samtidig sikre, at der er luft nok i alle rum. For at muligg\u00f8re dette skal alle rum i bygningen v\u00e6re udstyret med VAV- spj\u00e6ld med \u00e6gte tilbagemelding i form af m\u00e5lerkors eller tilsvarende. Om tilbagemeldingen udf\u00f8res via analog eller bus er underordnet. Dette tilbagemeldingssignal om luftm\u00e6ngder, f\u00f8res til rummets rumzoneregulator, der styrer rummets VAV- spj\u00e6ld efter luftm\u00e6ngde tilbagemeldingen fra samme VAV spj\u00e6ld. Forinden har IBI eller CTS leverand\u00f8ren indtastet luftm\u00e6ngde v\u00e6rdier for rummets min.- og max. luftm\u00e6ngder samt VAV- spj\u00e6ldets max. mulige luftm\u00e6ngde i alle de enkelte rumzoneregulatorers kontrollere. Derved skal ventilationsleverand\u00f8ren ikke l\u00e6ngere bruge tid p\u00e5 at indstille min. og max. p\u00e5 VAV- spj\u00e6ldenes potentiometre, da de alle bare skal st\u00e5 p\u00e5 0% for min. og 100% for max. Det vil nu v\u00e6re de enkelte rumzoneregulatoren, der sikrer at rummet har den korrekte luftm\u00e6ngde uanf\u00e6gtet af belastningen i rummet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Varme- og k\u00f8leblandesl\u00f8jfer Der har efterh\u00e5nden v\u00e6ret fokus p\u00e5 energi og energioptimering i byggebranchen i mange \u00e5r. Inden for IBI- og CTS anl\u00e6g har dette […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-111","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/111","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=111"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/111\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":310,"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/111\/revisions\/310"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/icstyring.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=111"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}